Aventus Cologne kan bedst beskrives som en frugtig, grøn og aromatisk duft med topnoter af mandarin, ingefær og rosépeber. Grønne og urteagtige elementer af patchouli, sandeltræ og vetiver finder vi i hjertenoterne, der hviler på en base af birk, tonka, moskus og styrax.
Aventus Cologne er ikke en klassisk cologne i sin koncentration, men ligesom den originale Aventus er den en eau de parfum. At den ikke desto mindre kaldes for en cologne skyldes, at den er både lettere og friskere end originalen.
Aventus Cologne er den perfekte duft til manden, der allerede har fundet sin signaturduft i Aventus, men har brug for et friskere supplement til de varmere måneder.