This site has limited support for your browser. We recommend switching to Edge, Chrome, Safari, or Firefox.

Sådan undgår du 'noseblindness'

Sådan undgår du 'noseblindness' - Scentmore

Hvad er 'næseblindhed', eller 'noseblindness'

Det at blive 'noseblind' eller 'næseblind' er en tilstand, hvor man kan blive immun over for den parfume, man bærer eller er omgivet af. Det betyder, at man ikke længere kan mærke eller opfatte parfumens duft, selvom andre kan. Det kan være frustrerende hvis du elsker at bære parfume og ønsker at kunne nyde din yndlingsduft hele dagen. 

Hvorfor bliver man næseblind?

Når vores næser konstant udsættes for duften af en parfume, vil vores hjerne ofte tilpasse sig denne duft og ikke længere registrere den. Det at blive noseblind er helt normalt og kan ske for alle.

Det kan sammenlignes med mennesker der bor i rygerhjem - de kan ikke selv lugte røgen, men det kan alle andre. Det samme kan ske, hvis du bærer den samme parfume ofte og i store mængder.

Sådan undgår du at blive næseblind

Heldigvis er der forskellige måder at undgå at blive snydt af næseblindheden.

 

1) Skift mellem forskellige parfumer jævnligt

En god metode er, at have flere forskellige dufte i rotation i løbet af året.

Helt ligesom du skifter tøj efter vejr og begivenhed, bør du på samme måde skifte parfumer efter vejr og begivenhed. Det er nemlig ikke alle parfumer, som passer til enhver lejlighed. Se mere her.

Når du skifter dine parfumer løbende giver din næse mulighed for at hvile fra den samme duft, og når du vender tilbage til den, vil du sandsynligvis kunne dufte nyde den igen. 

 

2) Hvor sprøjter du din parfume?

Forsøg at anvende parfumen forskellige steder på kroppen.

Hvis du sprøjter ved brystet, halsen eller andre steder tæt på næsen, så vil din næse konstant blive præsenteret for duften og risikoen for at du bliver blind over for den bliver større. 

I stedet for kan du prøve at anvende den i håret, på tøjet eller bag nakken. På denne måde kan man stadig nyde sin yndlingsduft, uden at overbelaste sin næse med den. 

 

3) Tag en pause

Endelig kan man tage en pause fra parfume. Det er sundt i ny og næ at nulstille næsen ved helt at undlade at bruge parfume i 7-10 dage.

Kurv

Tillykke! Du får gratis levering på din ordre Gratis levering 1-3 hverdage. Ingen binding.
Ikke flere produkter tilgængelige at købe

Din kurv er tom