4.8 ud af 5 364 anmeldelser Fri fragt Dansk iværksætteri 100% ægte parfumer Ingen binding

Handelsbetingelser


Scentmore er registreret i Danmark under CVR nr. 43273221 med adresse på Raffinaderivej 8, 2300 København S. Bemærk venligst, at det er kontoradresse og der ikke er åbent for besøg.

Nedenfor finder du de handelsbetingelser der gælder når du placerer en ordre hos Scentmore (herefter benævnt "Vi" eller "os").

Læs venligst betingelserne forud for bestilling eller oprettelse af medlemskab. 

Har du nogen spørgsmål, så kontakt os venligst på service(@)scentmore.dk – vi bestræber os på at svare inden for 3 hverdage.

Ansvarsfraskrivelse


Scentmore foretager kun dekantering af originale parfumer til vores Scentmore flakoner i rejsestørrelse. D
ekanteringen foretages af Scentmore i København uafhængigt af varemærkeindehaverne under beskyttede og sterile forhold. Scentmore er på ingen måde associeret med designeren eller designerens parfumeproducent på nogen måde. Scentmore indkøber kun parfumer fra autoriserede distributører og forhandlere og garanterer derfor for alle udbudte parfumers ægthed.

Produktkvalitet


Alle produkter på vores side er ægte designer- og nicheparfumer. Vi tilbyder absolut ingen kopivarer. 

VI SKAL FREMHÆVE, AT VI PÅ INGEN MÅDE ER ASSOCIERET MED DESIGNEREN ELLER DESIGNERENS PARFUMEPRODUCENT, OG VI HAR INGEN AFTALE ELLER FORANSTALTNING MED DEM, DER AUTORISERER OS TIL AT DEKANTERE PARFUMERNE I VORES SORTIMENT. 

Alle dekanterede produkter foretages med medicinsk udstyr under sterile forhold, og lever op til de højeste kvalitetsstandarder i branchen.

1. Definitioner 

Medlemskab: Et månedligt medlemskab, et forudbetalt medlemskab eller et gavekortmedlemskab. Scentmore medlemskab inkluderer en valgfri parfume i rejsestørrelse til en fast pris. For nogle premium dufte, kan der være et tillæg. For disse tilfælde vil det fremgå tydeligt af det valgte produkt. 

Gavekort medlemskab: Aktiveres for et fastsat antal måneder og aktiveres via Scentmore gavekort.

Scentmore gavekort: en voucher udstedt af Scentmore for at starte et gavekort medlemskab. Gavekortet er gyldigt i en periode på 36 måneder gældende fra udstedelsestidspunktet. Efter dette tidspunkt kan gavekortet ikke længere indløses. 

Operationsland: Danmark. 

Låsningstidspunktet: Låsningstidspunktet referer til det seneste tidspunkt, hvor du kan ændre din kommende måneds duft. Aktuelt er dette den 27. i hver måned.

Fornyelsestidspunktet: Som udgangspunkt den 1. i måneden, medmindre du ændrer det.

Forsendelsesdato: Datoen hvor din duft sendes.


For medlemskaber oprettet forud for den 20. i en given måned:

Du modtager din første duft straks, og den næste den 1. i den kommende måned.

Eksempel: Du tegner dit medlemskab den 10. maj. Du modtager din første duft straks, og dit medlemskab fornyes den 1. juni 2021, hvor duft nr. 2 sendes.


For abonnementer oprettet efter den 20. i en given måned:

Du modtager din første parfume, og herefter fornyes dit medlemskab første gang den 1. i den næstfølgende måned.

Eksempel: Har du bestilt den 20. maj, så modtager du din første duft straks, hvorefter dit medlemskab fornyes første gang den 1. juli.

Forudbetalt medlemskab: et parfumeabonnement for et fastsat antal måneder, der er betalt forud


2. Informationer om os

2.1 Generelle oplysninger


SCENTMORE 
Sphrai
Raffinaderivej 8
2300 København S.
CVR nr.: 43273221
Telefon: +45 93930707
E-mail:


Hjemmesiden Scentmore (www.scentmore.dk) drives af Sphrai med CVR. 43273221.


Ansvarsfraskrivelse: Scentmore foretager dekantering af originale parfumer i rejsestørrelser til vores 8 ml rejseflasker. Dekanteringen foretages under beskyttede og sterile forhold af Scentmore i København. Scentmore er ikke associeret med designerne eller designernes producent på nogen måde. Scentmore indkøber kun parfumer fra autoriserede distributører og forhandlere og indestår derfor for alle udbudte parfumers ægthed.

3. Hjemmesiden

3.1 Hjemmesiden er aktuelt kun tilsigtet personer i Danmark. Vi accepterer som udgangspunkt ikke ordrer fra udlandet. Har du en særlig forespørgsel, kan denne ske til service(@)scentmore.dk. 


3.2. Ved placering af en ordre indestår du for, at du er myndig til at indgå i aftaleforhold, er mindst 18 år gammel eller har opnået tilladelse hertil af dine forældre eller værge.


4.  Priser

4.1 Alle priser er baseret på danske kroner (DKK), på hjemmesiden anført som ”kr.”.

Alle priser er angivet inklusiv moms. Levering er gratis, medmindre andet er anført i din ordre opsummering.


4.2 Vi forbeholder os retten til at ændre produktpriser og leveringsomkostninger, særligt for at tage højde for åbenbare fejl. Ændringer påvirker ikke ordrer, hvor der er afgivet en ordrebekræftelse.


4.3 Vi forbeholder os retten til at ændre prisen på medlemskabet under medlemskabets forløb. For et sådan tilfælde vil du blive orienteret senest 14 dage forud. Du vil i den forbindelse have mulighed for at opsige dit medlemskab inden for ti (10) dage, uden nogen omkostninger.


4.4 Vi tager forbehold for udsolgte varer.


5. Medlemskaber: Parfumevalg, betaling, suspension og opsigelse 

5.1 Parfumevalg

Som medlem kan du hver måned vælge hvilken parfume, som du ønsker at modtage. Du har indtil 24 timer før din fornyelsesdato til at vælge. Hvis intet vælges, vil du modtage månedens udvalgte duft af vores eksperter.

5.2 Månedlige medlemskaber tegnes uden slutdato og fornyes løbende. Det er ikke muligt at annullere eller få refunderet medlemskab efter fornyelse er sket. Opsigelse kan ske når som helst i medlemsportalen med øjeblikkelig virkning, dog senest 8 dage før din næste fornyelse, hvis det sker via henvendelse til os.

5.2.1 Medlemskabet betales forud den 1. i hver måned og giver blandt andet adgang til fordele som én (1) valgfri 8 ml parfume hver måned, eksklusive dufte og særlige rabatter på både full-size og travel-size dufte. Bemærk, at den månedlige betaling ikke er for den enkelte parfume, men for medlemskabet som helhed, inklusive alle tilknyttede fordele. Det samme gælder eventuelle premiumtillæg og tilkøb, der foretages i relation til medlemskabet.


5.3 Forudbetalte medlemskab:

Oprettes for den valgte periode og fortsætter efterfølgende som et månedligt medlemskab. Hvis du opsiger medlemskabet under den forudbetalte periode, vil eventuelt resterende parfumer ikke blive tilsendt. Under opsigelse af et forudbetalt medlemskab kan et eventuelt tilgodehavende måneder ikke refunderes. Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab efter en forudbetalt periode, kan du opsige dit medlemskab de seneste 10 dage af din sidste forudbetalte måned.


5.4 Gavekort medlemskab:

Løber i det valgte antal måneder og udløber automatisk når den sidste måned er forløbet.


6. Springe måned over og opsigelse

6.1 Du kan springe en måned over 1, 2 eller 3 måneder i træk. Efter en måned er sprunget over, vil dit medlemskab automatisk blive genaktiveret. 


6.2 Du kan senest springe en måned over 8 dage før din næste forsendelse, som ses på din medlemsportal. Hvis det oplyses senere, vil næste måned blive sprunget over. Der er ingen omkostninger forbundet med at springe måneder over.


6.3 Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab, kan dette ske gennem dit kontologin og skal ske senest 8 dage før din næste forsendelse. Såfremt dette sker mindre end 8 dage før næste levering, vil opsigelsen have effekt fra den næstfølgende måned. Der er ingen omkostninger ved at opsige et medlemskab. Gavekort opsiges automatisk, jf. pkt. 5.4.


6.4 Hvis din betaling ikke går igennem, kan vi opsige dit medlemskab med et varsel på 7 dage. Vi informerer dig over mail.

6.5 Der tages forbehold for når som helst at opsige medlemskaber, der efter vores opfattelse er i strid med vores handelsbetingelser eller som efter vores opfattelse misbruger kampagner eller services af scentmore.dk. Vil vil informere dig skriftligt herom på mail. Hvis du allerede har betalt for et produkt, vil dette blive tilbagebetalt inden 14 dage og du vil ikke modtage din ordre.


6.6 Vær venligst opmærksom på, at opsigelse af dit medlemskab ikke automatisk sletter dine informationer. Årsagen hertil er, at du fortsat kan og bør have adgang til andre services, som vi tilbyder, herunder fordelsklubben. Ønsker du at få alle dine oplysninger fjernet, kontakt os da venligst på service(@)scentmore.dk.


7. Reklamation- og returpolitik

7.1 Reklamation

Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret en mangel. Købelovens mangelregler kan finde anvendelse. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen.

Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtigt eller forkert brug. Reklamation kan ske til gennem kontakt med scentmore.dk, hvorefter vores personale er parat til at afhjælpe fejl og mangler. 


7.2 Som forbruger har du  14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 


7.3 Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til service(@)scentmore.dk. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.


7.4 Retur

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi kan desværre ikke tilbyde betaling af returforsendelser, idet vi ellers ikke ville kunne tilbyde medlemskab til de lave priser, vi har. Vi anbefaler, at du beholder kvittering for forsendelse, så du kan bevise, at pakken er blevet sendt til os.

Dine varer skal tilbagesendes i sin originale emballage, ubrugt og ubeskadiget. Så snart pakken modtages i god stand vil vi bekræfte din retur på mail. 

Har du købt en parfume enten gennem medlemskab eller direkte ordre kan sådanne produkter af helbredsmæssige og hygiejnehensyn ikke tages retur efter ibrugtagelse, uanset hvor lidt det måtte dreje sig om.


Alle retur eller reklamationer skal sendes til:


SCENTMORE

Raffinaderivej 8, 1., C12

2300 København S


Du bedes på en seddel anføre dit ordrenummer og e-mail, så vi kan finde din ordre.


7.5 Varer undtaget fra fortrydelsesretten

- Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen. Dette vil gælde alle parfumer.



 

8. Betaling

8.1 Scentmore modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og Bankoverførsel. Alle betalinger er sikre og SSL krypterede.


Betalingen vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. Alle beløb er i DKK. Danske kroner og inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte/udgåede varer. Hvis en bestilt vare viser sig at være udsolgt, vil du have mulighed for at annullere din ordre eller vælge en anden.


8.2 Månedlige medlemskab: betaling sker gennem direkte debitering af den valgte betalingsmetode indtil opsigelse sker enten af du eller os. Trækningen sker den 1. i måneden medmindre andet er valgt.


8.3 Forudbetalte medlemskab: Betaling for medlemskabet er forudbetalt og sker kun én gang – ved bestilling.


8.4 Gavekort medlemskab: Betaling sker på shoppen når gavekortet købes. Gavekortet kan aktiveres i 36 måneder herefter (36 måneder). Medlemskabet ophører automatisk efter gavekortets varighed.


8.5 Hvis betaling mislykkes, vil du modtage en mail, hvor vi beder dig indbetale gennem et betalingslink inden 5 dage eller ændre dine kreditkortoplysninger. Hvis beløbet ikke er betalt efter fem (5) dage, vil vi sende dig en påmindelse til med link. Indtil vi har modtaget din betaling, vil dit medlemskab blive sat på pause og du vil ikke få tilsendt din duft/dine dufte. Hvis betaling fortsat ikke sker efter 7 dage, forbeholder vi os retten til at opkræve rykkergerbyr (99 kr.) og til at opsige medlemskabet. Vi vil sende dig en ny påmindelse på mail med opkrævning af det udestående. Hvis beløbet efter 3 rykkergebyrer fortsat ikke er tilsendt, kan vi videreoverdrage sagen til vores inkassopartnere.


8.6 Skulle der opstå en uoverensstemmelse eller have et krav mod Scentmore, er du ikke berettiget til at tilbageholde medlemsbeløb i fremtidige betalinger. Vi gør vores bedste for at løse alle eventuelle uoverensstemmelser. Såfremt vi ikke når til enighed skal konflikten løses gennem det relevante klagenævn eller domstolene.


9. Tilbud, kampagner og rabatkoder

9.1 Kampagner er gyldige i den periode, der er anført på enten annoncerne eller under betingelserne for annoncen. Der tages forbehold for åbenbare tastefejl.


9.2 Rabatkoder kan blive anvendt i den angivne periode og så længe lager haves. Rabatkoder kan have særlige vilkår som at de gælder enkelte produkter, eller ikke gælder bestemte varer eller udsalgsvarer.


9.3 Hvis du har tegnet et medlemskab hos os, kan du invitere en ven til at købe et Scentmore medlemskab med din personlige rabatkode. Din ven kan benytte rabatkoden til at prøve et månedligt medlemskab med rabat den første måned. Hver gang du inviterer en ven der tilmelder sig, modtager du en belønning, der vil fremgå på din konto. Dette kan være en fordelagtig rabatkode, der kan bruges til at få dit medlemskab billigere. Dette vil fremgå af henvisningssiden. 


9.3.1 Omgåelse og misbrug
Der kan ikke benyttes henvisningskoder i samme husstand. Vi forbeholder os retten til uden begrundelse at annullere enhver ordre eller henvisningsbelønning ved mistanke om misbrug, proforma oprettelser eller ethvert andet forsøg på omgåelse af medlemsbetingelserne.

Ved forsøg på omgåelse, forbeholder vi os retten til at ekskludere adgangen til at blive medlem hos Scentmore for alle involverede parter.

Hvis vi konstaterer gentagne forsøg på omgåelse efter at have blevet ekskluderet, vil forholdet blive anmeldt til politiet som forsøg på bedrageri jf. straffelovens § 279.

9.4 Tilbud, rabatkoder og gaver til nye medlemmer

Du kan maksimalt bruge én (1) rabatkode pr. ordre. Rabatkoder forbeholdt nye medlemmer kan/må maks. bruges én (1) gang pr. husstand.

Hvis der konstateres forsøg på omgåelse af opstartstilbud, vil prisen for éngangskøb automatisk blive trukket, og kan resultere i permanent udelukkelse fra medlemsklubben.

Vi tager forbehold for, uden begrundelse, at annullere enhver ordre der strider imod betingelserne, ved mistanke om misbrug eller ved ethvert forsøg på omgåelse af medlemsbetingelserne.


9.4.1
Velkomsttilbud og gaver til nye medlemmer kan maksimalt benyttes én gang pr. husstand.

Dersom et medlemskab opsiges inden første ordre er afsendt, betragtes dette som, at man ikke ønsker at være medlem. Din ordre vil derfor blive annulleret.

Efterfølgende tilmelding til Scentmore duftklub kan/må herefter ikke ske med opstartstilbud.

Hvis der herefter konstateres nye forsøg på brug af opstartstilbud, vil prisen for éngangskøb automatisk blive trukket, og kan resultere i permanent udelukkelse fra medlemsklubben.



9.5.1
Hvis et medlemskab bliver annulleret, kan/må der herefter ikke ske ny tilmelding med opstartsrabat. Hvis man ønsker at være medlem igen, skal gentilmelding ske ved at logge ind på medlemsportalen her.
Klik blot "genaktiver medlemskab".


Hvis et nyt medlemskab bliver opstartet eller genaktiveret inden for 24 måneder fra opsigelsen, så vil der ikke blive tilsendt eventuelle opstartsgaver igen.

Ovenstående er for at undgå misbrug, idet der herved kan spekuleres i at opsige medlemskabet for at opnå en uberettiget fordel over for loyale Scentmore medlemmer.  

9.6 Misbrug
Vi gør opmærksom på, at vi har systemer til at opfange ligheder mellem ordrerne til at opfange svindel.

Hvis vi konstaterer snyd, omgåelse eller misbrug af vores betingelser for at opnå en uberettiget fordel, så vil der blive rettet et krav for det lidte tab med tilføjelse af et administrationsgebyr på minimum 200 kr.

Ved misbrug eller forsøg på misbrug på opstartstilbud, kan du blive ekskluderet fra igen at kunne tegne medlemskab hos Scentmore.

Hvis vi finder det godtgjort, at der med henblik på at udnytte opstartstilbud eller øvrige kampagner, i strid med vores vilkår, tegnes forskellige medlemskaber på vegne af tredjemand eller ved brug af forskellige navne/e-mails/telefonnumre vil vi foretage politianmeldelse for bedrageri eller forsøg herpå.


9.6.1 
Ved brug af "elsk det eller gratis" kan/må der ikke ske gentilmelding til duftklubben fra husstanden i de følgende 24 måneder. Du er velkommen til at foretage engangskøb.

Elsk det eller gratis er forbeholdt nye medlemmer i 30 dage, som en mulighed for risikofrit at kunne prøve vores produkt af. Elsk det eller gratis kan kun benyttes én gang pr. husstand og bortfalder ved genkøb (køb nr. 2), da vi anser dette som en tilkendegivelse af, at man er tilfreds med vores service.


Der tages forbehold for uden begrundelse at annullere medlemskaber og at afvise 'elsk det eller gratis'-tilbud, dersom de kan henføres til forsøg på misbrug, eller omgåelse af opstartstilbud, herunder men ikke begrænset til køb foretaget gennem tredjemand.

9.6 Gaver til medlemmer

Vi værdsætter for vores loyale medlemmer. Derfor sender vi gaver mindst to gange årligt gaver til vores Scentmore medlemmer. Dette kan være i form af en ekstra parfume, etuier, tilbehør, Scentmore case, beholdere mv. 

Gaver kan ikke ombyttes til kontanter eller gavekort. 

10. Levering

10.1 Levering sker så længe lager haves. Hvis levering ikke er muligt, vil vores Customer Happiness team kontakte dig med henblik på en løsning, fx. et alternativt produkt, hvis du er medlem.


10.2 Adresse

Vi leverer din ordre til den anførte adresse ved bestilling af dit medlemskab. Du kan (og bør) til hver en tid ændre din adresse, hvis du flytter. Ændring af adresse skal ske senest 8 dage før din næste forsendelse. Er din ordre allerede afsendt, kan vi ikke længere ændre din adresse. Hvis du er sen på den, så kontakt os så hurtigt som muligt på service(@)scentmore.dk, så skal vi gøre vores bedste for at forsøge at hjælpe dig.


10.3 Levering af medlemskab

Alle medlemskab fornyes den 1. (første) i hver kalendermåned.

Hvis du starter dit medlemskab inden den 20. i en måned, vil du din første ordre blive afsendt med det samme, og herefter den 1. i hver måned.* Se eksempler og undtagelser nedenfor.


Eksempel 1: Du bestiller den 5. januar.

Din første duft sendes med det samme og modtages 3-5 hverdage efter. Dit medlemskab fornyes den 1. i måneden, dvs. den 1. februar., med en planmæssig levering mellem den 10-15. i måneden.

Hvis dit medlemskab starter efter den 20. i en måned, vil du modtage din første ordre blive afsendt med det samme, men ordre nr. 2 vil blive skubbet til måneden efter.


Eksempel 2:  Du bestiller den 16. januar.  

Din første duft sendes med det samme og modtages 3-5 hverdage efter. For at forhindre at dine leveringer kan overlappe vil dit medlemskab i stedet blive fornyet den 1. marts. Vi springer altså leveringen fra februar over, for at du ikke modtager to leveringer lige efter hinanden.

Ønsker du at fremskynde din levering, kan det altid ske inde på din medlemsprofil. Her kan du altid vælge at få sendt din næste måneds duft med det samme.

Betaling og levering sker med det samme, medmindre du har valgt straksbestilling efter den 25. i måneden; da vil din ordre blive sendt sammen med de månedlige leveringer, med forventet levering den 10-15. i måneden.


10.4 Leveringer uden medlemskab

Hvis du lægger en ordre på en hverdag før klokken 14:00, vil din forsendelse blive afsendt samme dag, medmindre andet fremgår på produktsiden. Hvis du placerer din ordre efter klokken 14:00 eller i weekenden, vil vi sende din forsendelse den næstkommende hverdag. Leveringsperioden starter efter din bestilling og ordrebekræftelse fra os. Vi bestræber os på at din levering modtages inden 5 hverdage. Postnord oplyser at levering sker mellem 2-5 hverdage. 

10.5 Leveringstiden nævnt ovenfor i punkt 10.4 er vejledende, og dersom de måtte blive forlænget, har du ikke adgang til kompensation eller til annullering. Vi er ikke ansvarlige for nogen forsinkelser forårsaget af fragtfirmaet. Hvis vi bliver opmærksomme på interne forsinkelser, vil du blive informeret på mail.

10.6 Hvis den angivne forsendelsesdato eller forsendelseslevering er blevet overskrevet, så kontakt venligst vores Tilfredshedsteam så hurtigt som muligt, men ikke senere end tredive (30) dage efter leveringsbekræftelse, så vi kan finde ud af en fejl.

10.7 Leveringstiden kan være forlænget i forbindelse med helligdage.

10.8 Levering sker med enten Postnord, DAO eller Burd (aftenlevering) og afhænger af din adresse. 

Postnord leverer direkte til din postkasse. Leveringstiden er 3-5 hverdage. 

DAO leverer direkte til din postkasse. Leveringstiden er 1-3 hverdage. 

Burd leverer direkte til din dør eller postkasse, hvis du ikke er hjemme. Leveringstiden er 0-2 hverdage og afhænger af din adresse. Bor du i København og bestiller inden kl. 13.00 på en hverdag vil du oftest modtage din ordre samme dag.

11. Anmeldelser

11.1 Når du foretager et køb hos Scentmore eller modtager et produkt som led i dit medlemskab, kan vi spørge dig og at anmelde din oplevelse gennem Trustpilot. Du kan vælge et kælenavn, som offentliggøres med din anmeldelse.

11.2 Din anmeldelse skal være nøjagtig og ærlig og inddrage fordele og/eller ulemper om din oplevelse ved at handle hos os. Vi ønsker din reelle holdning, så vi kan forbedre os. Vi beder dig derfor have følgende in mente når du skriver din anmeldelse: 

At denne er forståelig og med korrekt tegnsætning, ingen eller minimal brug af blokbogstaver mv. og at den er skrevet på dansk eller engelsk.

At denne ikke er fornærmende og ikke krænker, diskriminerer eller er misledende om forhold fra Scentmore og/eller Scentmores partnere.

At den ikke indeholder nogle personlige oplysninger som mailadresse eller telefonnummer, og ikke indeholder reklame.

At den ikke indeholder spørgsmål. For spørgsmål beder vi dig henvende dig til os på service@scentmore.dk – vi svarer inden for 3 hverdage.

11.3 Du kan også blive bedt om at anmelde de dufte, du har modtaget. Din anmeldelse skal være skrevet af dig personligt, og må ikke være kopieret fra andre. 

11.4 Du kan kun tilføje en (1) anmeldelse pr. køb. Vi kan indskrænke, så du kun kan anmelde dufte, som du har modtaget. Vi indsamler din e-mail og IP-adresse når du anmelder et produkt hos os.

11.5 Ved at handle hos os giver du os tilladelse til at publicere anmeldelser du har foretaget af Scentmore, sammen med enhver anden information du har tilføjet til dine anmeldelser, uanset hvor anmeldelsen er sket. 

11.6 Ved brug af Scentmore og ved oprettelse af anmeldelser giver du dit samtykke til at vi publicerer dine anmeldelser. Der kan være tekniske omstændigheder blandt os eller vores partnere, som kan forhindre os i at offentliggørelse din anmeldelse. Hverken Scentmore eller vores partnere er forpligtede til at offentliggøre anmeldelser. Stødende indhold for anmeldelser foretaget på scentmore.dk kan og vil fjernes og vil derfor ikke blive offentliggjort. Scentmore har ingen kontrol over anmeldelser foretaget hos tredjeparter som Google, Facebook eller Trustpilot.


12. Prøver

Scentmore tilbyder, i tillæg til medlemskaber og salg af parfumer, prøvekampagner for skønhedsbrands og parfumebrands. Det betyder, at du indimellem vil kunne opleve mulighed for at vælge parfumeprøver og skønhedsprøver med din ordre eller disse kan komme automatisk med din ordre. Efter modtagelsen af en prøve, vil du blive spurgt om at udfylde en kort survey og/eller at skrive en anmeldelse om dit produkt.

Hvis du har modtaget en prøve af et skønhedsprodukt eller parfume, kan du ikke gøre nogen rettigheder gældende ved eventuelle fejl eller mangler.


13. Scentmore Community

13.1 Vi driver Scentmore Community fælleskabssiden på Facebook, hvor medlemmer kan tale sammen, spørge om andres oplevelser med parfumer eller bytte dufte modtaget med medlemskabet. Vi oplyser også om almindelige- og særlige kampagner, der offentliggøres for gruppemedlemmerne.


13.2 I tilfælde af upassende opførsel, herunder men ikke begrænset til at der bliver tilbudt kopivarer, spam og/eller reklame for konkurrenter, forbeholder vi os retten til at slette opslag og til at fjerne og/eller blokere medlemmer. Gruppen er forbeholdt Scentmore medlemmer.


13.3 Deltagelse i Scentmore Community gruppen og/eller bytte er på eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for handlinger eller bytte.


13.4 Hvis du har nogen spørgsmål til Scentmore Community, så kontakt venligst Tilfredshedsservice.


14. Forpligtelser og ansvar

14.1 Produkter bør kun bruges til deres tilsigtede formål. Alle instruktioner på indpakningen eller hertil tilhørende information skal overholdes. Scentmore kan ikke stille stil ansvar for eventuelle følger ved forkert brug af nogen art.


14.2 Alle nævnte forpligtelser er et udtryk for, at vi udbyder vores produkter efter bedste evne for at levere den bedste service. Alle forpligtelser er vejledende.


14.3 Vi er kun ansvarlige for skader i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler herom, og dersom de er pålagt dig forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Alle forpligtelser eller krav mod Scentmore udløber senest 12 måneder efter en eventuel skade.


14.4 Hvis en domstol eller klagenævn måtte finde at vi er ansvarlige for en skade, skal Scentmore kun gøres ansvarlig for direkte tab som følge af den indgåede aftale. Ansvar for indirekte tab, tab af profit, tab af arbejde, tab af goodwill eller omdømme kan ikke gøres gældende. Vores ansvar skal begrænses til maksimalt at udgøre købsprisen af det relevante produkt. Ved tilfælde af medlemskabskøb kan ansvaret maksimalt udgøre det laveste beløb af (i) det månedlige medlemskab til tidspunktet for den skete skade eller (ii) prisen for 12 måneders forudbetalt medlemskab.


15. Procedure for reklamationer 

15.1 Ved enhver levering skal du hurtigst muligt undersøge, om alle dine produkter er som de skal være og om de alle er til stede.


15.2 Du bedes indsende billede og/eller video til Tilfredshedsteamet hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen af din ordre.


15.3 Hvis dit produkt mangler i din forsendelse, skal du oprette en reklamation hos Tilfredshedsteamet hurtigst muligt og senest 14 dage efter din ordre er modtaget.


15.4 Hvis du ikke har modtaget din ordre, skal du kontakte os senest 30 dage efter din forventet leveringsdato. Anmodninger der er foretaget senere end 30 dage bortfalder.


15.5 Vi bestræber os på at behandle reklamationer hurtigst muligt. Hvis vi ikke har været i stand til at behandle din reklamation inden for en uge (7 dage) vil vi sender dig en bekræftelse på mail på modtagelsen af din reklamation med angivelse af, hvornår denne kan forventes behandlet.


15.6 Hvis din reklamation er udløbet, vil denne ikke blive behandlet. Du vil modtage besked herom.


16. Immaterielle rettigheder

16.1 Tekst, billeder, hjemmeside, indpakning og/eller andet materiale udviklet af Scentmore er varemærkebeskyttede for sit design, funktion og/eller navn.


17. Klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Scentmore. Vi bestræber og finder som regel altid en løsning, du er tilfreds med. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:


Center for Klageløsning:

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.forbrug.dk


Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal på: http://ec.europa.eu/odr

Du har også mulighed for at indlede sagen for domstolene.


18. Persondatapolitik

18.1 For at behandle din ordre har vi som minimum brug for følgende oplysninger når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere dine ordre samt orientere om vigtige forhold i dit medlemskab.

18.2 Personoplysninger registreres hos Scentmore og opbevares fortroligt i fem år i henhold til bogføringslovens krav herom, hvorefter oplysningerne slettes. 

Vi samarbejder med virksomheder som opbevarer og/eller behandler dine data. Vores partnere behandler udelukkende oplysninger på vores vegne for at vi kan levere vores service.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan sikre en tilstrækkelig beskyttelse af dine personoplysninger. Scentmore (CVR. 43273221) er dataansvarlig for dine oplysninger.

Ved handel hos Scentmore giver du samtykke til vores vilkår for beskeder (https://terms.pscr.pt/legal/shop/scentclubcopenhagen/terms_of_service) samt privatlivspolitik for beskeder (https://terms.pscr.pt/legal/shop/scentclubcopenhagen/privacy_policy).

18.3 Indsigt

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Dette kan betyde, at vi ikke kan tilbyde dig vores service.

18.4 Sletning

Hvis dine oplysninger ikke længere er nødvendige til det/de formål, hvorunder de er indsamlet, vil disse blive slettet senest efter 12 måneder. Du kan kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen og/eller du ønsker flere oplysninger. Du kan skrive til os på service(@)scentmore.dk eller 
persondata(@)scentmore.dk.

18.5 Klage

Hvis du fortsat mener, at vi ikke behandler din henvendelse og dine rettigheder i overensstemmelse med lovgivningen, kan du klage til Datatilsynet via:

Datatilsynet
Borgergade 28
1300 København K.
Telefon: 33 19 32 00
www.datatilsynet.dk